Når din nye SumUp Solo kortlæser er ankommet, skal den bare indstilles. Gør følgende for at klargøre din Solo til brug, så du kan begynde at modtage betalinger.
Vær opmærksom på, at din Solo kræver en Wi-Fi-forbindelse for at opdatere under indstillingsprocessen.
Sådan indstiller du din Solo
Når du har tilmeldt dig SumUp og aktiveret din profil, kan du indstille din Solo på følgende måde:
- Først skal du tænde din Solo med tænd/sluk-knappen på højre side. Det er knappen, der ligner SumUp-logoet.
- Tryk på rullemenuen for at vælge dit foretrukne sprog i menuen, og tryk på "Lad os komme i gang".
- Log ind på din SumUp-profil.
- Du vil blive videresendt til dine Wi-Fi-indstillinger, så du kan oprette forbindelse fra din Solo til et Wi-Fi-netværk.
Bemærk: Din Solo kan kun oprette forbindelse til sikre netværk. - Du vil blive bedt om at opdatere din Solo. Tryk på "Download og installér" for at komme i gang. Dette tager kun et par minutter.
Når opdateringen er gennemført, er din Solo færdigindstillet og klar til at begynde at modtage betalinger.
Hvis du ikke har oprettet en SumUp-profil, skal du trykke på "Jeg har ikke en profil" på loginskærmen for at hente en QR-kode. Scan koden eller skriv den tilknyttede adresse for at komme til skærmen, hvor du kan oprette en SumUp-profil.
Sørg for at tjekke vores guide til at få mest muligt ud af alle din Solos funktioner, herunder information om drikkepenge, skatter og fejlfinding.